Krap: frø, 10 stk

kr. 32,00

1 på lager

Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

Frø af krap (Rubia tinctorum) – kulturplanten, der siden oldtiden har været den foretrukne til røde farver.

Krap-plantens frø ligner bær, og tørrer ind til noget, der ligner peberkorn. Frøene har en virkelig uforudsigelig spiring, og spiringstiden kan godt være lang!

Frøene forspires indendørs fra det allertidligste forår. Det kan tage mange uger for frøene at spire, så man skal ikke give op for hurtigt! Etablerede småplanter plantes ud i sommerens løb på et solrigt sted, som gerne må være varmt og endda tørt. Hvis jorden er tør skal man vande de små planter den første sæson. Gamle krapplanter med dybe rødder klarer sig selv på endda meget tørre steder.

Planten spreder sig med jordløbere til siden, så hvis man vil undgå spredning kan man overveje at spærre den inde i et højbed.

Krap skal vokse i 3-5 år før den høstes. Man høster i efteråret simpelthen ved at grave rødderne op, og man kan ved den lejlighed lade nogle få stå, som vil vokse videre.

Vi inddeler vores frø i 3 kategorier efter holdbarhed: kort, middel og lang. I alle tilfælde skal frø opbevares tørt og køligt for at have god spireevne. Kort holdbarhed betyder, at frøene skal sås året efter de er høstet. Frø med middel holdbarhed kan godt sås efter 2 eller 3 år, men vil have bedst spiring det første år. Frø med lang holdbarhed kan spire selv efter adskillige år (og i ekstreme tilfælde efter flere hundrede år).

Disse frø er høstet i 2025 og har middel til lang holdbarhed.

Vi kan kun sende frø til EU-lande.