Beskrivelse
Strikkekit til Walker 1_44 Sweater i Rauma Finull og Mohair by Canard Brushed Lace, størrelse 4X og 5X.
Kittets farve er som standard rosa, som vist på billedet, men man kan vælge en anden farve i rul-ned menuen.
Walker 1_44 er en helt enkel sweater med en afslappet pasform i kroppen og et mere tætsiddende ærme. Ærmet har lidt ekstra længde, så håndled og hænder holdes varme.
Sweateren strikkes nedefra og op, og skuldrene samles med 3-pindeaflukning. Derefter strikkes ærmerne oppefra og ned.
De dekorative ribkanter er delvist baseret på “Rick Rack Rib” fra Barbara G. Walkers bog “A Treasury of Knitting Patterns” og mønsteret er opkaldt efter forfatteren og hvor i hendes 4-bindsværk, man finder rick rack ribben: første bog, side 44. Barbara G. Walker (f. 1930) er forfatter til flere bøger. Ud over strik har hun bl. a. skrevet om feminisme og mytologi.
Kittet indeholder garn til at strikke Walker 1_44 Sweater i Rauma Finull og Mohair by Canard Brushed Lace holdt sammen.
Mønsteret indeholder også et lille bonus-projekt: pulsvarmere i dekorativ rib. Perfekt til at afprøve nye farvekombinationer eller som en hurtig gave!
Kittet indeholder:
Strikkemønster til Walker 1_44 Sweater, leveret elektronisk som pdf-fil.
Rauma Finull, 10 nøgler
Mohair by Canard Brushed Lace, 8 nøgler
Prisen på kittet er kun garnprisen – vi giver altså mønsteret gratis ved køb af kittets garn.
Størrelser:
4X / 5X med færdigt brystmål 166,5 / 178 cm.
Strikkefasthed:
Glatstrikning på 5 mm pind: 18 m = 10 cm.
Sværhedsgrad:
Nem. Sweaterens skuldre er formet med tyske vendepinde (German short rows), og skuldrene lukkes med 3-pindeaflukning, men mønsteret linker til forklaring på teknikkerne. Den dekorative rib egner sig muligvis ikke for begyndere, men man kan strikke sweateren med kanter i nemmere, almindelig rib.
Mønsteret leveres elektronisk som pdf-fil. Efter betaling bliver en side med bekræftelse af købet vist, og på den side findes links til download. Du vil også modtage en e-mail, som indeholder disse links. Bemærk venligst, at download linket udløber et år efter købsdatoen.