Beskrivelse
Strikkekit til Marie Wallins Wensley Fingerless Mittens fra bogen Westmorland.
Kittets garn er Marie Wallin British Breeds, og ved køb af Marie Wallins garn følger mønsteret med som pdf-fil. Vi fører også Marie Wallin bøger, hvis man stadig gerne vil købe den smukke bog. Bemærk: både pdf-mønstre og bøger er på engelsk.
Marie Wallins beskrivelse af Wensley: et par simple fingerløse vanter, inspireret af traditionel Fair Isle-strik. Et perfekt projekt til nye farvestrikkere, og man vælger selv om man vil strikke dem fladt og sy sammen eller strikke rundt (mønsteret beskriver begge dele). Wensley er navngivet efter landsbyen i smukke Wensleydale, en af de største dale i Yorkshire Dales nationalpark.
Man bruger faktisk under halvdelen af garnet til et par fingerløse vanter, så det vil være muligt at strikke 2 par ud af kittet.
Kittet indeholder:
Strikkemønster til Wensley Fingerless Mittens på engelsk, leveret elektronisk som pdf-fil.
1 nøgle hver af Marie Wallin British Breeds i farverne Wood, Willow, Acer, Blossom, Silver Birch, Dahlia, Quince, Dark Apple, Mallard, Pale Oak og Mulberry.
Prisen på kittet er kun garnprisen – mønsteret er gratis ved køb af kittets garn.
Størrelse:
One Size.
Strikkefasthed:
Farvestrik på 3,25 mm p: 29 m x 30 omg = 10 x 10 cm.
Sværhedsgrad:
Middel. Velegnet som et første rigtigt projekt i farvestrik.
Mønsteret leveres elektronisk som pdf-fil. Efter betaling bliver en side med bekræftelse af købet vist, og på den side findes links til download. Du vil også modtage en e-mail, som indeholder disse links. Bemærk venligst, at download linket udløber et år efter købsdatoen.
o0o
Marie Wallin har udgivet pdf-mønstre til mange af sine design, så det er muligt at købe dem som kit hvor man kun betaler for garnet. Vi har ikke alle kits her på webshoppen, men kan sagtens sætte dem sammen.
Der findes pdf-mønstre til disse design fra Marie Wallins bøger: Aisling, Beech, Bessyboots, Betha, Birch, Blea, Blencathra, Campion, Catbells, Chestnut, Ciara, Dana, Easedale, Ennerdale, Foxglove, Glaramara, Glenridding, Honeysuckle, Iona, Ivy, Keris, Lanty, Lingmoor, Lupin, Mistletoe, Orla, Poppy, Primrose, Rosalee, Rydal, Sinead, Skiddaw, Veronica og Yew.
Desuden Norah Fairisle Socks, Folk Fairisle Cushion, Mosaic Carpet Project Bag, Forest Tam, Glade Cowl, Glen Fingerless Mittens, Kilim Cushion, Maple Cowl og Meadow Mittens, som alle er udgivet ved siden af bøgerne.
Kontakt Astrid på hej@astridsbutik.dk hvis du er intesseret i et de kits der nævnes her, men ikke er lagt op på webshoppen så det kan bestilles direkte.