Agern, ekstrakt

kr. 60,00

Beskrivelse

Ekstrakt med højt indhold af garvestoffer. Stoffet er oparbejdet i Tyrkiet, hvor man høster de modne agern fra egearten Quercus ithaburensis ssp. macrolepis, som vokser i Middelhavsområdet. Nødderne forarbejdes til dyrefoder, og dette ekstrakt er lavet af den tiloversblevne del af agernet, skålen.

Ekstraktet har et blandet indhold af forskellige garvestoffer. På dyrefibre kan ekstraktet bruges med eller uden alunbejdsning, på plantefibre kan det bruges uden forbehandling af tekstilet. Både på dyre- og plantefibre kan efterbehandling med jern give flotte toner i det grå spektrum.

Et udgangspunkt er 20 g ekstrakt pr. 100 g tekstil til farvning, og 10 g ekstrakt pr. 100 g tekstil som led i garvesyre/alun. Overhæld ekstraktet med kogende vand og lad det stå til det er opløst, evt. natten over. Tynd op med vand som ønsket, og brug opløsningen kold på plantefibre. Dyrefibre lægges i den kolde opløsning og opvarmes langsomt.

Mængde: 100 g.