Beskrivelse
Det er nu for sent at så japansk indigo i 2023, og der er derfor lukket for salget af frø. Frøene kan ikke gemmes. 2024-høsten af frø kommer til salg her når frøene er modne.
Frø af japansk indigo (Persicaria tinctoria), rødligt blomstrende variant.
Japansk indigo har været dyrket i Japan siden 4. århundrede, og endnu længere i det sydlige Kina. Den etårige, subtropiske plante tåler slet ikke frost. Til gengæld indeholder den langt mere blå farve end vores hjemlige vajdplante, formodentligt 5-10 gange mere.
Frøene forspires indenfor (eller i drivhus) fra sidst i februar til april. Hvis man spirer i små potter kan det være nødvendigt at plante om til større potter på et tidspunkt. Først når al risiko for frost er overstået plantes den japanske indigo ud – som tommelfingerregel d. 20. maj eller senere.
Japansk indigo skal have godt med gødning for at danne indigo, så man skal forberede et velgødet bed at plante den ud i. Den skal have fuld sol (jo mere sol, jo mere indigo) men også rigeligt vand for at trives. I en meget tør sommer kan det være nødvendigt at vande hver dag.
Der findes mange forskellige metoder til farvning med japansk indigo:
Varm farvning med friske blade
Vi inddeler vores frø i 3 kategorier efter holdbarhed: kort, middel og lang. I alle tilfælde skal frø opbevares tørt og køligt for at have god spireevne. Kort holdbarhed betyder, at frøene skal sås året efter de er høstet. Frø med middel holdbarhed kan godt sås efter 2 eller 3 år, men vil have bedst spiring det første år. Frø med lang holdbarhed kan spire selv efter adskillige år (og i ekstreme tilfælde efter flere hundrede år).
Disse frø er høstet i 2023 og har kort holdbarhed, dvs. de skal sås i 2024.
Vi kan kun sende frø til EU-lande.