Kilen strikkemønster, pdf

kr. 30,00

Beskrivelse

Strikkemønster til Kilen, smalt kileformet sjal, leveret elektronisk som pdf-fil.

Kilen er et superlet projekt: perfekt til begyndere eller til afslapning mellem svære projekter.

Sjalet har en smal kileform og strikkes sidelæns fra den ene spids. Det kan strikkes i mange forskellige kombinationer af garn og pindestørrelse. Det cochenillefarvede sjal på billedet er strikket af Midgaards Have Balder, 300 m / 100 g hvor der er brugt 100 g. Mønsteret viser også 5 andre garnideer, strikket på pinde 3,5 til 5. Man kan bruge sokkegarn, flere helt tynde garner holdt sammen, eller et enkelt tykkere garn, og der skal mindst bruges 225 m garn.

Størrelse:

Meget let at tilpasse, da man kan strikke til sjalet har den ønskede størrelse eller til man næsten ikke har mere garn.

Garn:

Vist i Midgaards Have Balder, 300 m / 100 g, men kan strikkes i mange andre garner med lignende løbelængde eller helt andre løbelængder.

Strikkefasthed:

Nogle eksempler på strikkefastheder:

Retstrik på 4 mm pind: 20 masker på 10 cm.

Retstrik på 4,5 mm pind: 17 masker på 10 cm.

Retstrik på 5 mm pind: 17 masker på 10 cm.

 

Sværhedsgrad:

Meget let.

Mønsteret leveres elektronisk som pdf-fil. Efter betaling bliver en side med bekræftelse af købet vist, og på den side findes links til download. Du vil også modtage en e-mail, som indeholder disse links. Bemærk venligst, at download linket udløber et år efter købsdatoen.