Retrofutura strikkekit: Memory vest pink

kr. 484,00kr. 572,00

Beskrivelse

Strikkekit til Memory vest i pink farver. Billede 2 viser vesten strikket i denne farvekombination.

Memory vesten er helt dækket af farvestrikkede motiver, som kommer fra en barnevest strikket af min mormor, Judith Harvest, i den første halvdel af 70’erne.

Hun lod aldrig garn gå til spilde, for hun havde boet i England under 2. verdenskrig, hvor garn var rationeret. Hun lavede masser af trøjer og veste af rester, og brugte de farver, der lige var ved hånden. Dette strikkekit til vesten er i koordinerede, pink farvetoner. Det fås også i en blå og i en grøn version.

Kittet indeholder:

Strikkemønster til Memory vesten, leveret elektronisk som pdf-fil.

Rauma Finull. Uanset størrelse indeholder kittet 1 nøgle hvidt og et nøgle hvert af 8 kontrastfarver. Billede 3 viser kontrastfarverne.

Kit til størrelse XS-S-M indeholder 2 nøgler lys rosa bundfarve, kit til størrelse L-XL-2X indeholder 3 nøgler lys rosa bundfarve og kit til størrelse 3X indeholder 4 nøgler lys rosa bundfarve.

Kittets pris afspejler kun garnprisen – det elektroniske mønster følger altså gratis med.

Størrelse:

Damestørrelse XS (S – M – L – XL – 2X – 3X) med færdigt brystmål 83 (96 – 102 – 115 – 128 – 134 – 147) cm. Størrelsen bør vælges, så vestens færdige brystmål er ca. 10 cm større end bærerens faktiske brystmål.

Strikkefasthed i farvestrik:

25 m x 27 omg = 10 x 10 cm.

Sværhedsgrad:

Middel. Mønsteret antager kendskab til farvestrik, og det bruger klippemasker. Derudover er der ingen specielle teknikker, så vesten egner sig fint som et første større projekt i farvestrik.

Mønsteret leveres elektronisk som pdf-fil. Efter betaling bliver en side med bekræftelse af købet vist, og på den side findes links til download. Du vil også modtage en e-mail, som indeholder disse links. Bemærk venligst, at download linket udløber et år efter købsdatoen.