Beskrivelse
Strikkemønster til Jernskoven sjal, trykt på lækkert mat papir i A4-format. Mønsteret fås også som pdf-version.
Jernskoven er et nemt sjal i retstrikket blonde. Træet, som er et klassisk motiv i Shetlandssjaler, bemægtiger sig hele sjalets flade, og er kun indrammet af en smal, retstrikket kant.
Sjalet strikkes i et stykke fra bunden op, idet man begynder med en maske, som er sjalets spids. Når den øverste kant er slået af, så er sjalet færdigt. Den nemme konstruktion gør Jernskoven til et overkommeligt projekt, også hvis man ikke har strikket blondestrik før.
Størrelse:
Meget let at tilpasse, da man kan strikke så mange mønstergentagelser, man ønsker, eller indtil man løber tør for garn.
Garn:
Vist i:
Retrofutura Hør, 600 m / 100 g,
Norne, 640 m / 100 g,
men kan strikkes i mange andre garner med lignende løbelængde.
Strikkefasthed:
Blondemønster på 4 mm p: 15 m x 30 omg = 10 x 10 cm.
Sværhedsgrad:
Let. Egner sig godt som et første projekt i blondestrik. Der er kun mønster på hver anden pind, og det er let at se om mønsterets linjer falder rigtigt i forhold til forrige pind, så man fanger det lynhurtigt hvis man skulle strikke forkert!