Beskrivelse
Strikkemønster til Folkvang hue, leveret elektronisk som pdf-fil.
Folkvang er en farvestrikket hue i baskerfacon. Strategisk placerede vrangmasker giver liv til mønsteret, og sender en kærlig hilsen til svenskernes Bohus-strikketradition. Folkvang-mønsteret er bare symmetrisk, og meget simplere end de traditionelle Bohus-mønstre.
Mønsteret giver to muligheder for huens kant – enkelkant i tofarverib eller en foret kant, Sidstnævnte begynder med en midlertidig opslagning, og har glatstrikket silkemerino indeni og tofarverib i Finull udenpå. Begge versioner har tofarvet rib på kanten, som ubrudt går over i huens mønsterstrik.
Der findes også mønster til matchende vanter.
Størrelse:
Voksenstørrelse, ca. 57 cm hovedomkreds.
Garn:
Rauma Finull.
Til en hue bruges 4 nøgler: et nøgle mønsterfarve (MF), et nøgle bundfarve (BF), et nøgle kontrastfarve 1 og 2 (K1 og K2).
Til sæt med hue og vanter bruges 6 nøgler: to nøgler mønsterfarve (MF), to nøgler bundfarve (BF), et nøgle kontrastfarve 1 og 2 (K1 og K2).
Til en hue med foret kant bruges ca. 10 g Retrofutura Silkemerino (65 % merino, 35 % silke, 600 m / 100 g).
Strikkefasthed:
Glatstrikning i Silkemerino på 2,25 mm p: 27 m x 13 omg = 10 x 2,5 cm.
Farvestrikket rib i Finull på 2,25 mm p: 26 m x 10 omg = 10 x 2,5 cm.
Farvestrik i Finull på 2,5 mm p: 26 m x 32 omg = 10 x 10 cm.
Passer strikkefastheden ikke, vælges finere eller grovere p.
Sværhedsgrad:
Huen med enkeltkant har middel sværhedsgrad. Mønsteret antager kendskab til farvestrik, men bruger kun standardteknikker.
Huen med foret kant egner sig til rutinerede strikkere, da der bruges midlertidig opslagning og sammenstrikning af dobbeltkanten.
Mønsteret leveres elektronisk som pdf-fil. Efter betaling bliver en side med bekræftelse af købet vist, og på den side findes links til download. Du vil også modtage en e-mail, som indeholder disse links. Bemærk venligst, at download linket udløber et år efter købsdatoen.